Nye regler: Meget mindre stilhed i Premier League Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Nye regler: Meget mindre stilhed i Premier League

Der skal afvikles færre seancer med ét minuts stilhed i engelsk fodbold.

Ét minuts stilhed inden kampstart i Premier League.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

I England er man blevet enige om, at det er gået over gevind med stilheden.

Det har ganske enkelt ikke længere samme højtidelige effekt, når der afvikles det famøse ét minuts stilhed i forbindelse med fodboldkampe.

Det har man nu taget konsekvensen af.

Det skriver The Times.

Helt konkret er det blevet besluttet, at der ikke længere skal afholdes et minuts stilhed for globale katastrofer eller begivenheder uden relation til fodbold.

Det er en erkendelse af, at man har gjort det for flittigt indtil nu.

Ét minuts stilhed inden kampstart i Premier League.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Det er FA, Premier League og EFL, der gennem 'World Event Working Group' (WEWG) er nået frem til beslutningen.

Fremover skal der altså være en stærk tilknytning til fodbold, hvis en begivenhed skal fremtvinge et minuts stilhed, eksempelvis Dioga Jotas tragiske dødsfald i sommer.

Dertil har WEWG også besluttet, at det ikke længere skal være lovligt at medbringe flag fra krigshærgede nationer på stadion. En beslutning, der skal ses i lyset af konflikten mellem Israel og Palæstina.

Mest læste

Notifications

Notifikationer