Endelig! Ementa scorer sit første i Belgien
Anosike Ementa har endelig åbnet sin målkonto i Belgien

Foto: Photo by BRUNO FAHY
Endelig, fristes man til at sige.
Anosike Ementa har nemlig scoret sit første mål for Zulte Waregem siden skiftet fra Viborg.
Det skete her til aften, hvor Zulte Waregem dog måtte nøjes med 2-2 mod ligaens bundprop, FCV Dender.
Trods pointtabet kan klubben glæde sig over at have to brandvarme danskere i truppen.
Jeppe Erenbjerg har nemlig været i fremragende form på det seneste med fire scoringer i sine fem seneste kampe.
Denne gang fandt Erenbjerg ikke vej til netmaskerne – men så trådte Ementa til.
Zulte Waregem ligger i øjeblikket solidt placeret midt i tabellen på en ottendeplads i den belgiske Jupiler Pro League.














