Efter tumult i Middelfart: AaB-fan sigtet for vold mod tjenestemand Foto: Campo

Efter tumult i Middelfart: AaB-fan sigtet for vold mod tjenestemand

Forud for opgøret mellem Middelfart Boldklub og AaB i forrige weekend var der uro blandt udebaneholdets tilskuere.

Michael Tuxen Boll snakker med flere mennesker foran Middelfart Stadion
Foto: Campo

Opgøret mellem Middelfart Boldklub og AaB bliver næppe husket for spillet på banen.

Forud for kampen i Betinia Ligaen var der nemlig tumult blandt AaB-fansene, der endte i et sammenstød mellem en gruppe fans og Fyns Politi.

Her blev der af politiet taget både peberspray og stave i brug.

For én AaB-fan har sammenstødet også fået et efterspil - det skriver Nordjyske.

Fyns Politi har nemlig sigtet manden efter straffelovens §119, der omhandler vold mod tjenestemand.

Det oplyser presseenheden ved Fyns Politi til det nordjyske medie.

AaB's direktør Michael Tuxen Boll var ikke bleg for at rette kritik efter politiets håndtering af situation. Det gjorde han i et interview med Campo efter kampen i Middelfart.

- Jeg synes, det er en voldsom overreaktion af politiet. Jeg synes, det er under al kritik, at myndighederne i form af politiet ikke kan finde ud af at håndtere det på en bedre måde, sagde AaB-direktøren til Campo.

Michael Tuxen Boll snakker med flere mennesker foran Middelfart Stadion
Foto: Campo

Opgøret endte med 2-1 til AaB.

AaB's fangruppering var selv ude og kommentere på hændelsen.

Læs mere her:

AaB-fans er chokerede over uansvarlige betjente foto
AaB-fans er chokerede over uansvarlige betjente

Mest læste

Notifications

Notifikationer