88-årig rekord i fare – United udtager klublegendes søn Foto: Ritzau/Scanpix

88-årig rekord i fare – United udtager klublegendes søn

Med Mainoo ude risikerer Manchester United at bryde sin 88 år gamle stime med akademispillere på førsteholdet.

Foto: Ritzau/Scanpix

Kobbie Mainoo misser Manchester Uniteds kamp mod Tottenham – og det skaber hovedbrud.

Det lyder måske ikke som verdens undergang, men i Manchester har det udløst alarmklokker.

Siden 1937 har Manchester United haft en akademispiller med i truppen i samtlige kampe – eller for at være helt præcis: 4.332 kampe i træk.

Men denne sæson har klubben stort set manglet akademispillere klar til førsteholdet.

Faktisk er det kun Kobbie Mainoo, der har baggrund i United-akademiet og samtidig er fast i førsteholdstruppen.

Når Mainoo nu misser kampen mod Tottenham, bryder rekorden, og det har skabt bekymring internt i klubben.

Tilbage i september udtalte Manchester Uniteds cheftræner Ruben Amorim ifølge The Athletic:

- Vi vil gerne beholde rekorden, og jeg vil ikke være ham, som ødelægger rekorden.

Som følge heraf har klubben valgt at udtage 18-årige Jack Fletcher, der aldrig tidligere har spillet for førsteholdet.

Navnet Fletcher vil mange United-fans straks kende.

Foto: Ritzau/Scanpix

Den unge Jack er nemlig søn af Manchester United-legenden Darren Fletcher, som i sin tid vandt fem Premier League-trofæer og en Champions League-titel med klubben.

Mest læste

Notifications

Notifikationer