Wolfsburg forlænger med kaptajn Foto: Wolfsburg

Wolfsburg forlænger med kaptajn

Kultfiguren Maximilian Arnold forlænger med danskerklubben.

Maximilian Arnold underskriver sin nye kontrakt
Foto: Wolfsburg

Han har brugt næsten et halvt liv i klubben. Og han er slet ikke færdig.

For torsdag har Wolfsburg offentliggjort, at man har forlænget aftalen med klublegenden Maximilian Arnold, så den nu løber til sommeren 2028.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Maximilian Arnold underskriver sin nye kontrakt
Foto: Wolfsburg

Den 31-årige tysker har været i klubben siden 2009, hvor han blev en del af klubbens U17-hold.

Siden har han etableret sig som en profil på holdet, og tilmed har han også overtaget anførerbindet.

Og han havde da heller ikke nogen planer om at skulle andre steder hen, fortæller han til klubbens hjemmeside.

- Wolfsburg og VfL har været mit sportslige hjem i mange år. Min familie og jeg føler os også utroligt godt tilpas her på det personlige plan. Jeg er overbevist om den vej, klubben har taget, og jeg vil fortsat tage ansvar - for holdet, klubben og vores fans. Derfor var det klart for mig: Jeg bliver hos VfL med fuld overbevisning.

Og Wolfsburgs danske sportsdirektør, Peter 'PC' Christiansen er da også godt tilfreds med, at det er lykkes parterne at blive enige om at forlænge samarbejdet.

- Max er en meget meriteret spiller for VfL Wolfsburg. Vi i klubben værdsætter hans mange års erfaring, hans engagement og hans stærke tilknytning til VfL. Vi er alle glade for, at vi kan fortsætte denne vej sammen.

Maximilian Arnolds kontrakt udløb oprindeligt i sommeren 2026, men nu er der altså blevet lagt to yderligere år på, så parterne har papir på hinanden frem til sommeren 2028.

Der er dog ikke kun gode nyheder fra Wolfsburg i dag, torsdag:

Dansk Wolfsburg-duo er fortsat ude foto
Dansk Wolfsburg-duo er fortsat ude

Mest læste

Notifications

Notifikationer