Stor forløsning for Kvistgaarden: Et skridt i den rigtige retning Foto: Norwich City

Stor forløsning for Kvistgaarden: Et skridt i den rigtige retning

Den danske Norwich-angriber er tilbage efter en skadespause og kom på tavlen onsdag aften.

Mathias Kvistgaarden bliver præsenteret i Norwich.
Foto: Norwich City

Norwich City har brug for alt den hjælp, de kan få i øjeblikket.

The Canaries har været i frygtelig form den seneste tid i Championship, men onsdag aften var der et lille lyspunkt for den trængte danskerklub - og det var med en dansker i hovedrollen.

Mathias Kvistgaarden reddede et point for Norwich, der var i problemer med sidstepladsen fra Sheffield Wednesday.

Selvom 1-1 mod ligaens sidsteplads næppe er det store gennembrud for den kriseramte klub, ser Kvistgaarden selv gode muligheder for at tage noget med fra opgøret.

- Det kan give et lille boost. En sejr havde været et endnu større boost, men det er fortsat noget, der vil give håb og lidt ekstra fight i de næste kamp, siger Mathias Kvistgaarden til The Pink Un.

Pointet kan vise sig at blive vigtigt for Norwich City - ikke blot i den hårde bundkamp, men også for selvforståelsen.

- Det er et skridt i den rigtige retning, så nu skal vi se, om vi kan holde det kørende og tage et endnu større skridt næste gang, siger den danske angriber.

Mathias Kvistgaarden bliver præsenteret i Norwich.
Foto: Norwich City

Siden skiftet fra Brøndby IF til Norwich City er det blevet til to mål i ni optrædener for Mathias Kvistgaarden.

Læs mere om forventningerne til danskeren her:

Trods målløs start: Forventningerne er tårnhøje til Kvistgaarden foto
Trods målløs start: Forventningerne er tårnhøje til Kvistgaarden

Mest læste

Notifications

Notifikationer