– Når først der står et 3-tal foran, tror folk man ikke kan gå længere Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

– Når først der står et 3-tal foran, tror folk man ikke kan gå længere

Kasper Schmeichel ved ikke, hvad fremtiden bringer.

Kasper Schmeichel varmer op til landskamp.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kasper Schmeichel var onsdag aften i Herning.

Han skal nemlig i aktion mod FC Midtjylland torsdag aften sammen med resten af Celtic.

I den forbindelse blev han spurgt ind til, om han kunne se sig selv nå at spille for en dansk klub, inden karrieren går på hæld.

Det var dog ikke noget, han sådan umiddelbart var indstillet på at springe ud i med begge ben - ej heller at lukke døren helt i.

Til gengæld gav han udtryk for, at jobtilbuddene måske ikke ligefrem hænger på træerne længere.

- Nu er fodbold jo blevet en ting, hvor hvis der står et 3-tal foran din alder, så så tror folk lige pludselig ikke, at du kan gå længere.

- Jeg tager egentlig bare hver dag, som den kommer. Jeg elsker at spille fodbold, jeg elsker at spille på landsholdet, jeg elsker at spille i Celtic. Jeg tænker ikke rigtigt over, hvad der skal ske. Jeg tror, jeg ved, hvem jeg spiller mod på søndag, og hvem jeg har i landskampene, men derefter har jeg ingen idé.

- Jeg tænker meget kortsigtet, og det har jeg egentlig altid gjort. Hvad fremtiden bringer, det skal jeg ikke kunne sige. Fodbold ændrer sig meget hurtigt. Det eneste, mit fokus ligger på, det er at være klar næste kamp, spille det bedste jeg kan og vinde. Det er det absolut vigtigste. Så må vi se, hvad fremtiden bringer, siger den 39-årige keeper.

Kasper Schmeichel varmer op til landskamp.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kasper Schmeichels aftale med Celtic strækker sig frem til sommeren 2026.

Han og resten af den skotske storklub byder FCM op til dans torsdag klokken 18.45.

Lige foran Schmeichel selv: Lever han nogensinde op til sin far? foto
Lige foran Schmeichel selv: Lever han nogensinde op til sin far?

Mest læste

Notifications

Notifikationer