‘Gribben’ snød Gibbs-White: Utrolig følelse
Oliver Christensen blev afgørende, da Sturm Graz sikrede et point mod Nottingham Forest.

I første halvleg blev der brug for Oliver Christensen i Sturm Graz-målet.
Dommeren i Europa League-opgøret mod Nottingham Forest havde tildelt de engelske gæster et straffespark.
Det skulle Morgan Gibbs-White udnytte, men 'Gribben fra Kerteminde' snød Premier League-stjernen og pillede forsøget.
- At redde straffesparket var selvfølgelig en utrolig følelse. Man glemmer ikke den slags øjeblikke, fortæller Oliver Christensen på Sturm Graz' X-profil.
Den tidligere OB-keeper er udlånt til Sturm Graz fra Fiorentina. Hans lejeaftale med den østrigske klub udløber ved årsskiftet. I Fiorentina har han kontrakt til sommeren 2028
Han er blevet fast mand for østrigerne, hvor han i denne sæson har spillet 15 kampe, hvor han har lukket 16 scoringer ind bag sig.

Læs mere om danskerens afgørende aktion her.

Nottingham Forest
Sturm Graz












