Ekspert: CV og AGF skal se tiden an – og kigge mod Silkeborg Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Ekspert: CV og AGF skal se tiden an – og kigge mod Silkeborg

Et hav af AGF-profiler står med udløb til sommer – skal Carsten V. Jensen have fundet pennen frem til nye kontraktudspil?

Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Vintertiden kan for mange være travl - gaveindkøb, juleræs, det kolde vejr - you name it.

Men i AGF går de nok og grubler over noget helt andet.

Sportsligt har klubben kurs med det danske mesterskab for første gang i en menneskealder, men til sommer kan de stå med et halvt hold.

Seks profiler står med kontraktudløb, mens to lejesvende skal op til vurdering.

Derfor kan Carsten Jensen allerede til vinter stå med et ekstra stort arbejde foran sig, mener Campos fodboldekspert, Rasmus Würtz.

Mere konkret er der tale Patrick Mortensen, Nicolai Poulsen, Jesper Hansen, Felix Beijmo, Eric Kahl og Henrik Dalsgaard, der alle fra vinter kan begynde at indlede forhandlinger med andre klubber.

Seks spillere, der har stor betydning for Jakob Poulsens mandskab - men stod det til Rasmus Würtz, bør Carsten V. Jensen se tiden an, da spillerne med et dansk guld i horisonten nok ikke alle jagter en vej væk fra Aarhus i øjeblikket.

Disse profiler i Superligaen kan forhandle frit til vinter foto
Disse profiler i Superligaen kan forhandle frit til vinter

- Man fristes jo næsten til at sige, det er kernen på det AGF-hold, der lige nu fører Superligaen og som toppræsterer. Det eneste der taler for, at der kan være en lille smule ro på, er flere af spillernes alder.

- Hvis jeg var AGF og CV, så ville jeg nu nok se foråret an på disse spillere og så højst sandsynligt give dem en kortere kontrakt, så de får lov til at repræsentere AGF i Europa, som jeg tænker, de kvalificerer sig til i næste sæson. Spillerne har i hvert fald gjort alt, hvad de kan for at AGF skal belønne dem med endnu en forlængelse, mener Rasmus Würtz.

Derudover venter der også sportsdirektøren et arbejde med at sikre AGF's næste generation, der allerede er ved at gøre deres indtog på holdet.

- Unge spillere som Frederik Emmery og Stefen Tchamche har allerede vist prøver på at de kan tegne fremtidens AGF, men der skal også være noget robusthed og rutine til at tage over for rutinen.

Når man kigger listen over spillere med kontrakt udløb næste sommer, er det ikke kun i Aarhus, hvor der er bærende kræfter på listen.

Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Det bør ligaens førerhold gøre brug af, mener Campos fodboldekspert.

- Måske AGF skal kigge 50 km vest på i Silkeborg, hvor Tonni Adamsen står i samme situation. En spiller, der kan dække både 9’er-positionen og en af de to 10’er positioner. Han vil passe rigtig godt ind på den måde, AGF og Jakob Poulsen gerne vil spille fodbold på og så er han garant for at score mål på samlebånd. Selvom Patrick Mortensen bliver ved med at score mål, så holder han nok ikke til fuld spilletid i alle kampe – slet ikke, hvis de kvalificerer sig til kampe i Europa.

Adamsen er nok ikke nem at lokke, da hans muligheder er ganske gode og med sine 30 år, så skal den næste kontrakt være den store i hans karriere, så det vil kræve, at AGF betaler ham godt, hvis de skal sikre sig en underskrift, siger Rasmus Würtz.

Campos cheftredaktør, Troels Bager Thøgersen, mener også, at AGF og Carsten V. Jensen skal gå all in i vinterens transfervindue.

Hit med pengene, CV! AGF skal jagte transfer-guldet foto
Hit med pengene, CV! AGF skal jagte transfer-guldet

Mest læste

Notifications

Notifikationer