Verdens fedeste job? Tjente over en halv million i minuttet Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Verdens fedeste job? Tjente over en halv million i minuttet

Scott Carson nåede 107 minutters fodbold over seks sæsoner i Manchester City.

Scott Carson i færd med en redning.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Det er nok ikke alle der er enige i, at jobbet som tredjemålmand er det fedeste i verden.

Men det er nok heller ikke alle, der er uenige.

Man slipper nemlig for presset - og også en masse tunge rejsedage.

Til gengæld skal man stadigvæk holde sig skarp og møde op til træning, hvis nu man på et tidspunkt rent faktisk skal stå i mål.

Uanset hvad man synes, så virkede Scott Carson til at være ganske godt tilfreds.

I løbe af sine seks sæsoner i Manchester City var han nemlig enten tredjemålmand eller sågar også fjerdevalg det meste af tiden.

Kun 107 minutters fodbold blev han noteret for.

Og godt nok tjente han ikke lige så meget som lønkongerne Kevin De Bruyne og Erling Haaland, men målt på løn per spillet minut kan han så absolut lege med.

Scott Carson i færd med en redning.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Ifølge The Mirror tjente Scott Carson i omegnen af 30.000 pund om ugen i sin tid i Manchester City.

Med seks sæsoner og 107 minutters fodbold giver det en løn på 73.000 pund per spillet minut. Det svarer til 618.000 kroner.

Samtidig kan han kigge tilbage på 11 vunde trofæer, herunder en Champions League-titel samt fire engelske mesterskaber.

Den i dag 40-årige Scott Carson gik på pension tidligere på året. Han nåede to kampe for Manchester City, ni for Liverpool og fire for det engelske landshold.

Flest havde han dog i Derby County, hvor han vogtede målet 171 gange.

Mest læste

Notifications

Notifikationer