Neestrup indrømmer: Det var under al kritik Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Neestrup indrømmer: Det var under al kritik

F.C. København begik et væld af personlige fejl, og det koster dyrt, når modstanderen hedder Tottenham.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

📍 Campo i London

Der er mange europæiske aftenener, som de husker i F.C. København.

Tirsdag aften i London bliver næppe en af dem.

FCK bliver sendt hjem med et smerteligt nederlag på 0-4 - på trods af et rødt kort til Spurs-profilen Brennan Johnson i anden halvleg og et brændt straffespark til sidst af Richarlison.

Efter opgøret var Jacob Neestrup heller ikke bleg for at indrømme, at han var meget skuffet over præstationen.

Neestrups dilemma: Skal FCK sælge CL? foto
Neestrups dilemma: Skal FCK sælge CL?

- Du kan kalde dem personlige fejl, du kan kalde dem kollektive fejl, men det er helt forfærdeligt at se på. Vi er endt med at være et hold, der river modstanderen ned i feltet, får det ene straffespark imod efter det andet.

- Om det så er på Brøndby Stadion, mod Fredericia i Parken eller mod Tottenham på udebane - det er selvfølgelig under al kritik, siger en frustreret Jacob Neestrup til Campo og den øvrige presse efter opgøret.

Tottenham er selvsagt ikke en modstander, som FCK bare gå ud og slår ti ud af ti gange.

Men når Jacob Neestrup ser på sit holds præstationer i Champions League, erkender cheftræneren, at det er svært ikke at blive lidt nervøs.

- Det er en af mange ting, der jo helt åbenlyst ikke er, som de skal være, hvis man først og fremmest vil spille med om at blive dansk mester og give sig muligheden for at tage point på øverste klinge internationalt, siger Jacob Neestrup.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Læs Campos Konklusion på opgøret her:

I var også dumpet i Superligaen, FCK! foto
I var også dumpet i Superligaen, FCK!

Mest læste

Notifications

Notifikationer