Frank roser stopper: Det var ren Messi! Foto: Action Images via Reuters/Matthew

Frank roser stopper: Det var ren Messi!

Thomas Frank og Tottenham slap særdeles godt fra mødet med FCK i Champions Leagues ligafase.

Foto: Action Images via Reuters/Matthew

Mens Jacob Neestrup betegner F.C. Københavns præstation som 'under al kritik', kan trænerkollegaen Thomas Frank glæde sig.

Tottenham viste klasseforskel, da de sendte FCK hjem med et nederlag på 4-0.

Derfor var klubbens danske cheftræner selvsagt glad efter opgøret, hvor holdet for alvor trådte i karakter.

- Jeg synes, vi spiller en rigtig god kamp gennem alle 90 minutter. Vi var mere eller mindre i kontrol fra minut et til det røde kort, siger Thomas Frank til Viaplay.

Foto: Action Images via Reuters/Matthew

Brennan Johnson blev nemlig smidt ud efter 55 minutter, hvor stillingen var 2-0 til hjemmeholdet.

Men selv med ti mand på banen fortsatte Franks tropper ufortrødent og fik scoret yderligere to gange.

Særligt Micky Van de Ven stjal overskifterne, da han drev bolden frem gennem forsvaret og med et sublim solotur gjorde det til 3-0.

- Vi skulle justere lidt efter det røde kort, men heldigvis havde vi Lionel Messi nede i midterforsvaret i Micky Van de Ven, der valgte at løbe op gennem det hele, og det tog ligesom det sidste ud af FCK, siger Thomas Frank.

Se målet herunder:

Med sejren er Tottenham placeret på syvendepladsen i Champions Leagues ligafase, men FCK er helt nede som nummer 33.

Jacob Neestrup var slet ikke tilfreds med FCK's præstation i London.

Læs mere her:

Neestrup indrømmer: Det var under al kritik foto
Neestrup indrømmer: Det var under al kritik

Mest læste

Notifications

Notifikationer