FCK fik ørerne i maskinen: Bliver ved med at lave fejl
William Clem anerkender, at FCK mødte et tophold, men også at holdet ikke levede op til deres egne forventninger.

📍 Campo i London
Tirsdag aften blev ikke helt den aften, som F.C. København havde håbet.
Løverne blev sendt hjem med et nederlag på 0-4 mod Tottenham Hotspur, og det var et nederlag, der kan mærkes.
Selvom William Clem anerkender, at Tottenham er en svær størrelse at skulle hamle op med, er han bestemt ikke tilfreds med holdets præstation.
- Selvfølgelig havde det været nemme, hvis man havde tabt 0-1 og givet alt og haft nogle chancer. Det har været en federe kamp at se tilbage på, når den skal evalueres, siger en skuffet William Clem til Campo og den øvrige presse efter nederlaget på London Stadium.
Efter opgøret var stemningen heller ikke på sit højeste i omklædningsrummet, erkender den unge midtbanespiller.
- Der var både lidt irritation og ærgerlighed. Vi er lidt chokerede over, at vi ikke formår at komme med mere.
- Det er jo ikke første kamp, hvor vi laver fejl. Men det har vi set mange gange efterhånden, og det burde vi snart ikke kunne gøre mere, siger den skuffede FCK-spiller.

Næste opgave i Champions League for FCK er mod Kairat Almaty fra Kasakhstan.
De ligger i skrivende stund en plads længere nede i regnskabet end FCK, der er placeret på 33. pladsen i ligafasen.
Elias Achouri var så pinligt berørt over præstationen, at han sendte en uforbeholden undskyldning afsted til FCK-fansene.
Læs mere her:

F.C. København
Tottenham Hotspur












