Citys stjerner sætter Dortmund på plads
Særligt Phil Foden havde en god aften.

Phil Fodens evner stiller ingen spørgsmålstegn ved.
De har dog været gemt lidt væk i denne sæson.
Det var lige indtil den stod på Champions League-bold hjemme mod Borussia Dortmund onsdag aften.
Her fandt den 25-årige englænder nemlig det niveau frem, han har vist så mange gange tidligere, da Manchester City sejrede med 4-1.
Phil Foden gjorde det til 1-0 efter 22 minutters fodbold. Tijjani Reijnders noterede sig for assisten.
Det gentog sig i det 57. minut - Foden som målscorer, Reijnders som assistmager. Denne gang til 3-0.
I mellemtiden havde Erling Haaland naturligvis også lige noteret sig for en scoring, for det gør han jo for tiden. På et oplæg af Jeremy Doku gjorde han det til 2-0 mod sin tidligere klub.

Den komfortable føring endte med at lulle Manchester City en anelse i søvn, så Dortmund senere fik pyntet på resultatet, og samtidigt pressede på for mere.
Gianluigi Donnarumma fik dog taget fra i tilspidsede situationer, så det aldrig for alvor blev spændende.
I stedet blev det til 4-1 på et mål scoret af Rayan Cherki i tillægstiden.
Manchester City kravler med sejren op på fjerdepladsen i Champions League-tabellen.
Du kan se Manchester Citys to første scoringer i videoen øverst i artiklen
Borussia Dortmund
Manchester City












