Unge FCK-løver slår Tottenham: Dyrt indkøb stråler i Youth League
F.C. Københavns U19-hold snuppede en flot sejr ude mod Tottenham Hotspur.

I aften skal F.C. København forsøge at bide skeer med Tottenham Hotspur i Champions League.
Måske kan de spørge de unge løver lidt til råds inden da?
I Youth League tørnede de to klubbers U19-mandskaber nemlig sammen tirsdag eftermiddag, hvor FCK's unge talenter løb med en 3-2-sejr.
Her var det særligt Dominik Sarapata, som i sommer blev købt ind for omkring 30 millioner kroner, der viste sig frem for københavnerne.
Den 18-årige polak stod for at servicere Gunnar Olsen, der bragte FCK foran med 1-0, inden Sarapata selv sørgede for at fordoble føringen i slutningen af første halvleg
Tottenham fik svaret igen, inden Jonathan Moalem kom på tavlen og gjorde det til 3-1 for FCK.
Igen var det Dominik Sarapata, der stod for oplægget.
FCK måtte fighte sejren hjem til sidst, hvor Spurs endnu engang fik reduceret.
Men det blev i sidste ende til en flot 3-2-sejr til FCK, der dermed ligger godt til i Youth League.
Her er Løverne placeret på 15. pladsen efter de første fire kampe med seks point. Det er de 22 bedst rangerede klubber, der går videre til næste runde.

Tottenhams U19-hold indkasserede dermed holdets første nederlag i Youth League, men er for nu fortsat på førstepladsen.
I aften gælder det F.C. Københavns voksne gutter, der møder Thomas Franks Tottenham.
Læs mere om forholdet mellem Jacob Neestrup og Thomas Frank her.

Tottenham Hotspur












