Så gik den ikke længere: Prelec får sparket Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Så gik den ikke længere: Prelec får sparket

Ivan Prelec er mandag blevet fyret i Vejle Boldklub.

Ivan Prelec under sin sidste kamp i spidsen for Vejle Boldklub.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Syv point efter 14 kampe og en placering som absolut sidsteplads i Superligaen.

Det er facit for Vejle Boldklub.

Og det har de taget konsekvensen af mandag, hvor de har fyret cheftræner Ivan Prelec.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Ivan Prelec under sin sidste kamp i spidsen for Vejle Boldklub.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

I en pressemeddelelse begrunder Sportsdirektør Mikkel Hemmersam fyringen med klubbens dårlige resultater.

Ud af de seneste fem opgør, har Vejle tabt de fire, og det er den udvikling, der ligger til grund for fyringen.

- Vi har fulgt udviklingen tæt, og vi har igangsæt flere initiativer, der skulle ændre den udvikling, der er sket over de seneste fem kampe. Vi må også bare erkende, at kurven peger i den forkerte retning, og det er vi nødt til at agere efter.

Klubben fra Nørreskoven investerede tungt i deres trup i sommer, men resultaterne er ikke fulgt med, selvom Prelec ellers har fået lang snor. Derfor var en trænerfyring også den eneste udvej, forklarer Hemmersam.

- Der er sket store forandringer i Vejle Boldklub over sommeren, navnlig i spillertrup og stab, men vi har vurderet, at vi har givet forløbet nok tid.

- Det har været vigtigt for os, at vi har givet det alle de muligheder, vi har i værktøjskassen for at ændre på situationen, men når vi alligevel ikke ser en resultatmæssig forbedring, så er en trænerfyring den sidste, men også den eneste mulighed.

Ivan Prelec er den tredje cheftræner til at måtte lade livet i Superligaen i denne sæson.

Tidligere har Frederik Birk fået sparket i Brøndby IF, mens også FC Midtjylland har sagt farvel til Thomas Thomasberg.

Vejle har allerede præsenteret afløseren. Det kan du læse mere om herunder:

Efter fem måneder: Gammel kending får igen ansvaret i Vejle foto
Efter fem måneder: Gammel kending får igen ansvaret i Vejle

Mest læste

Notifications

Notifikationer