Liverpools stjernetrio glipper Real-brag
Arne Slot må fortsat undvære tre af sine helt store stjerner.

Der er godt fyldt op på lazarettet hos Liverpool.
Arne Slot har måtte se bort fra både Alisson, Jeremie Frimpong og Alexander Isak i en rum tid, og det ser ikke ud til at lysne lige foreløbigt.
Den hollandske manager gav således en nedslående melding forud for Champions League-braget mod Real Madrid tirsdag aften, da han afholdt pressemøde.
Her gjorde han det nemlig soleklart, at ingen af de tre kommer i aktion mod Los Blancos.
- Ingen af de tre er klar til i morgen. Jeremie [Frimpong] og Alisson er også begge ude til søndag.
Dog er der et lille håb for Alexander Isak.

- Med hensyn til Alex må vi vente og se. Han kommer helt sikkert ikke til at starte på søndag, men måske kan han være med i truppen. Han træner stadig ikke med holdet, men vi må vente og se, fortæller Arne Slot ifølge klubbens egen hjemmeside.
Foruden stjerne-trioen er også Giovanni Leoni ude med en skade.
Du kan se det store brag mellem Liverpool og Real Madrid tirsdag aften, når den fløjtes op klokken 21:00. Kampen vises på TV3 Sport.
Real Madrid
Liverpool
Arne Slot












