Brøndby kom med tennisbolde, chokolade og pyro: OB lægger sig fladt Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Brøndby kom med tennisbolde, chokolade og pyro: OB lægger sig fladt

OB anerkender, at man ikke havde styr på visitationen i forbindelse med hjemmekampen mod OB.

Brøndby IF's fans i protest ude mod OB.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mandag den 27. oktober tog OB imod Brøndby IF hjemme i Odense.

Forud for kampen var der propfyldt med både romerlys og raketter på udebaneafsnittet. Affyringen af romerlys fortsatte både under og efter kampen.

Ikke mindst blev der også kastet et hav af både chokolademønter og tennisbolde på banen i begyndelsen af anden halvleg.

Spillerne endte i den forbindelse med at måtte i omklædningsrummene og kampen var i alt afbrudt i 11 minutter ad to omgange.

Brøndby IF's fans i protest ude mod OB.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Herlighederne er Brøndby IF blevet straffet hårdt for. Det kan du læse mere om her:

Sydsiden ramt: Brøndby straffes hårdt efter protest og pyro foto
Sydsiden ramt: Brøndby straffes hårdt efter protest og pyro

Men selvom det var de medrejsende Brøndby-fans, der stod bag pyro og protest, er også OB blevet straffet af Fodboldens Disciplinærinstans.

Der var nemlig ikke tilstrækkelig styr på sagerne i forbindelse med visitationen og kontrollen af de fans, der kom ind på udebaneafsnittet.

Det har kostet fynboerne en bøde på 20.000 kroner.

Og det kommer OB ikke til at appellere - i stedet vedkender man sig sin fejl:

- OB accepterer bøden, og anerkender fejl i vores procedure til den pågældende kamp. Vi har allerede nu evalueret på hændelsen med henblik på optimering i fremtiden.

- Vi har ikke yderligere kommentarer til sagen, skriver OB på sin hjemmeside.

Kampen endte med en 1-4-sejr til Brøndby.

Du kan se eller gense højdepunkter fra den kamp - inklusiv protesten med tennisbolde og chokolademønter - i videoen øverst i artiklen

Mest læste

Notifications

Notifikationer