Bayern klager til UEFA: PSG bakker op Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Bayern klager til UEFA: PSG bakker op

Bayern München har indsendt en officiel klage til UEFA.

Bayern Müncjen.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
Paris Saint Germain
u v v u v
1 : 2
2.01
xG
1.45
Slut
Bayern München
v v v v v
João Neves
74'
L. Díaz
4'
L. Díaz
32'

Tirsdag aften tørner to europæiske sværvægtere sammen i Paris.

Bayern München gæster nemlig den franske hovedstad, og det kommer ingenlunde til at gå stille for sig.

I den anledning har Paris' politi udstedt en række regler for, hvordan tyskerne må rejse til og fra PSG's hjemmebane, Parc des Princes, med ganske kort varsel, og det har fået Bayern München til at reagere.

Således skriver klubben følgende på sin hjemmeside:

- Da FC Bayern først blev informeret om denne overraskende foranstaltning i dag, indgav klubben straks en protest på dagens UEFA-møde og vil tage yderligere juridiske skridt. Paris Saint-Germain støtter FC Bayern i denne sag.

- Bestemmelsen gælder for alle fanbusser og fastslår, at de skal samles ved en betalingsstation uden for byen før kampen. Den kræver desuden, at alle øvrige Bayern München-fans udelukkende skal rejse til stadion med offentlig transport. Efter kampen skal alle vende tilbage til deres oprindelige transportmiddel. Busserne vil derefter blive eskorteret ud af byen af politiet.

- For FC Bayern er det især uacceptabelt, at meldingen er kommet med så kort varsel, da alle vigtige oplysninger om kampen har været tilgængelige i ugevis. Derudover har risikosituationen omkring FC Bayern-fans ikke ændret sig siden det seneste opgør i Paris i 2023.

- På grund af de officielle bestemmelser vil fanbusserne sandsynligvis ikke kunne forlade Paris før tidligt om morgenen, omkring klokken 5, for at begynde hjemrejsen.

Bayern Müncjen.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Kampen fløjtes i gang tirsdag aften klokken 21:00, og du kan se den på Viaplay.

Mest læste

Notifications

Notifikationer