Neestrup jubler over japaner: Vi har fået den perfekte spiller Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Neestrup jubler over japaner: Vi har fået den perfekte spiller

Jacob Neestrup er meget tilfreds med Junnosuke Suzuki.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

F.C. København sled sig til en sejr i går, da de besejrede FC Fredericia.

En af de største arbejdsheste i FCK var Junnosuke Suzuki, der scorede holdets tredje mål og blev kåret til kampens spiller af FCK-fansene.

Suzuki kom til hovedstaden i sommer, men den 22-årige japaner blev hurtigt ramt af en ankelskade og missede det meste af sæsonstarten.

Det er blot endnu en grund til, at FCK’s cheftræner Jacob Neestrup jubler over indkøbet:

- Jeg synes allerede nu, at vi kan se, at det er en spiller, som vi kommer til at få stor glæde af.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Han kan ikke et ord engelsk, der er langt fra Tokyo til København, han er væk fra sin familie, og alligevel går han ind og spiller med så stor taktisk overbevisning, siger Jacob Neestrup til Campo og resten af den fremmødte presse.

- Vi må rose scoutingafdelingen. De fik en opgave da Kevin Diks forsvandt, og jeg synes, vi har fået den perfekte spiller, afslutter Neestrup.

F.C. Københavns næste udfordring bliver Tottenham og Thomas Frank i Champions League.

Kampen spilles tirsdag kl. 21 og vises på TV3+ og Viaplay.

Mest læste

Notifications

Notifikationer