Cooper åbner op efter sejr: Ikke fair for spillernes velbefindende Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Cooper åbner op efter sejr: Ikke fair for spillernes velbefindende

Steve Cooper fik mulighed for at sige sin mening ovenpå sejren.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo på JYSK Park.

Tre aftenkampe på under en uge.

I Brøndby har særligt klubbens fans været højlydte i kritikken af det pressede kampprogram.

Kritikken har gået på, at de sene kamptidspunkter har afholdt særligt klubbens unge fans fra kampene, men efter 0-2-sejren over Silkeborg søndag gør cheftræner Steve Cooper det klart, at der også internt i klubben har været utilfredshed med de mange sene kampe.

- Jeg ville ikke sige noget før ugen, og hvis ikke vi havde vundet, ville jeg ikke have sagt noget, men nu siger jeg det:

- Der har været sagt meget om kampkalenderen for fansene, og det er jeg helt enig i, men det har heller ikke været fair for spillerne i den her uge. Det er ikke fair for spillernes velbefindende at spille tre udekampe med kun to dage imellem hver kamp, siger Steve Cooper til Campo og den fremmødte presse på JYSK Park.

Divisionsforeningen erkendte tidligere på ugen, at Brøndby rent faktisk har været forfordelt, når det kommer til de sene kamptidspunkter:

Efter fanprotester: Divisionsforeningen lægger sig fladt ned foto
Efter fanprotester: Divisionsforeningen lægger sig fladt ned

Det ændrer dog ikke på, at Brøndby også i næste weekend har en allerede planlagt 20:00 kamp på hjemmebane mod FC Nordsjælland.

Det kommer Steve Cooper næppe til at juble over.

- Efter min mening er det ikke for hverken spillerne eller fansene. Det er måske for [tv-] seerne og andre ting, fortæller Steve Cooper, der med det hårde program in mente var særdeles tilfreds med søndagens sejr.

- At spille som vi gjorde under omstændighederne, det er jeg virkelig-virkelig tilfreds med, lyder det fra Brøndby-chefen.

Fans i fælles stemningsboykot: Brøndby-spillerne lod støvlerne tale i Silkeborg foto
Fans i fælles stemningsboykot: Brøndby-spillerne lod støvlerne tale i Silkeborg

Mest læste

Notifications

Notifikationer