Celtic besejrer langt om længe Rangers i Old Firm Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Celtic besejrer langt om længe Rangers i Old Firm

Schmeichel og kompagni booker en plads i Ligacup-finalen.

Celtic-spillerne jubler over mål mod Rangers.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

For første gang i 2025 kan Celtic-fans juble efter et Old Firm.

Efter fire kampe med to nederlag og to uafgjort i den skotske Premiership lykkedes det søndag Celtic at slå Glasgow-rivalerne fra Rangers.

I den skotske ligacups semifinale blev det nemlig til en 3-1-sejr til Kasper Schmeichel og Celtic, der dog skulle helt til den forlængede spilletid for at lukke kampen.

Det var til trods for, at norske Thelo Aasgaard allerede inden pausen havde fået rødt kort og dermed efterladt sine Rangers-holdkammerater i undertal.

Efter 81 minutter udlignede James Tavernier nemlig den føring, Johnny Kenny allerede i første halvleg havde givet Celtic.

Med et projektil af et langskud afgjorde Celtic-anfører Callum McGregor kampen i den forlængede spilletid, mens Callum Osmands scoring til 3-1 bare fungerede som yderligere pynt.

Celtic-spillerne jubler over mål mod Rangers.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Senest Celtic slog Rangers var også i den skotske ligacup. Her var der dog tale om en finalesejr, som dog krævede en straffesparkskonkurrence.

Celtic kan i denne sæson se frem til at møde St. Mirren i finalen.

Med sejren har Martin O'Neal vundet begge sine kampe i spidsen for Celtic, efter han i sidste uge tog over for Brendan Rodgers. Næste kamp for O'Neal, Schmeichel og Celtic er udekampen mod FC Midtjylland i Europa League på torsdag.

Celtic-ejer raser over Rodgers: Splittende, vildledende og egennyttig foto
Celtic-ejer raser over Rodgers: Splittende, vildledende og egennyttig

Mest læste

Notifications

Notifikationer