AaB-fans er chokerede over uansvarlige betjente
Politiet fik lørdag hård kritik af AaB’s direktør, og mange af klubbens fans er også i chok over ordensmagtens indgriben.

Lørdag til kampen mellem Middelfart og AaB blev en AaB-tilhænger anholdt efter tumult, og mange af klubbens fans er skuffede over Politiet.
Situationen, der opstod i forlængelse af en fanmarch, hvor en fodboldfan stillede sig op for at tisse, endte i tumult med blandt andet brug af peberspray, knipler og magtanvendelse.
Sådan beskrev AaB's direktør Michael Tuxen Boll situationen til Campo efter kampen.
Du kan læse mere om situationen her.

Lørdag aften gik den fangruppering, der kalder sig for Vesttribunen, så til tasterne, hvor de beskriver Politiets ageren lørdag eftermiddag.
- Vi går mod stadion i festlig stemning. Men så skal en af drengene søreme pisse, og det vil Fyns Politi VIRKELIG ikke finde sig i. Fire til fem betjente løber direkte imod én mand og kaster ham i jorden.
- Derpå kommer selvfølgelig en reaktion fra gruppen af AaB-fans. Folk er forbavsede, sure og mest af alt chokerede over den meget voldsomme behandling af en af vores medfans. Fra ét sekund til et andet vælter betjente ud fra tilkomne politibiler og uddeler knippelslag til hvem end, de møder, lyder det fra fansenes Facebookside Vesttribunen.

Den overreaktion, de beskriver i opslaget, er ifølge Vesttribunen også en overskridelse af de beføjelser Politiet har i en sådan situation. Blandt andet ved anvendelse af peberspray.
- Det er i vores øjne helt åbenlyst, at politiet som samlet myndighed og i øvrigt enkelte betjente klart har overskredet deres beføjelser i denne situation.
- Desuden har man på ingen måde levet op til det ansvar, der foreskriver, at man skal hjælpe de ramte af peberspray så snart, som det kan lade sig gøre, skriver Vesttribunen endvidere.
Campo forsøgte flere gange i løbet af lørdagen at få en kommentar fra Politiet på lige netop disse forhold. Men det har ikke været muligt endnu.
Du kan læse AaB-direktør Michael Tuxen Bolls kommentarer efter opgøret herunder:

AaB












