Vincent Müller redder AaB fra pinligt pointtab Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Vincent Müller redder AaB fra pinligt pointtab

AaB’s målmand blev den store helt for AaB, som lørdag vandt knebent 1-2 på udebane mod 1. divisions bundprop, Middelfart.

Müller sparker til bolden
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Middelfart
v t t t t
1 : 2
Slut
AaB
v t v u v
A. Akale
69'
K. Hansen
6'
K. John
71'

AaB skal takke målmand Vincent Müller for, at der kan sættes tre point ind på kontoen.

Lørdag eftermiddag var de ambitiøse nordjyder på besøg hos 1. Divisions bundprop, Middelfart Boldklub, og her fik fynboerne tildelt et straffespark kort før tid.

Stillingen var på det tidspunkt 1-2 til AaB, men nu lignede det, at Middelfart ville få et fortjent point. Men Vincent Müller ville det anderledes.

Han reddede flot forsøget fra netopindskiftet Bardhec Bytyqi, og få minutter senere diskede den tyske keeper op med en ny stor refleksredning inde på stregen.

Dermed vandt AaB 1-2 på Fyn, og de bolsjestribede AaB'ere var alle nede og kramme Vincent Müller.

Forinden var spillet en kamp, hvor AaB tidligt kom foran ved Kornelius Hansen, men hvor Middelfart i store dele af kampen sad på spillet og bolden.

Müller sparker til bolden
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Derfor var det også fortjent, at Aaron Akalé udlignede for Middelfart, som altså var på vej mod et overraskende point, men Kelvin John ville det anderledes, og scorede for AaB få minutter efter den udlignende kasse.

Med sejren spiller AaB sig på tredjepladsen, Middelfart er fortsat bundprop i 1. division.

Mest læste

Notifications

Notifikationer