Kort før FCK-brag: Frank må udskifte svensk talent efter syv minutter
Thomas Frank måtte skifte Lucas Bergvall ud efter bare syv minutter mod Chelsea.

Der sidder givetvis lidt flere F.C. København-fans og 'secondscreener' i øjeblikket.
I hvert fald spiller deres kommende modstander i Champions League, Tottenham Hotspur, mod Chelsea i Premier League, mens Løverne selv tager i mod FC Fredericia i Parken.
Og de FCK-fans, der ser med, har også kunnet løfte lidt på øjenbrynene tidligt i opgøret.
Allerede efter syv minutter måtte Thomas Frank nemlig pille Lucas Bergvall fra banen.
Den talentfulde svensker pådrog sig en hovedskade, og efter et længere tjek af Tottenhams lægestab besluttede de sig for at tage ham ud.
Dermed kan der, såfremt der er tale om en skade af mere alvorlig karakter, være udsigt til at københavnerne slipper for den svenske offensivstjerne, når de rejser til London for at møde Tottenham tirsdag aften.

I stedet for Lucas Bergvall er Xavi Simons kommet på banen i et opgør, der i skrivende stund står 0-1 til Chelsea.
London-derbyet mellem Thomas Franks mandskab og Chelsea kan følges på Viaplay.
Se situationen i klippet her:
FCK er i øjeblikket i kamp mod FC Fredericia. Her sidder Mads Emil Madsen igen på bænken. Du kan læse mere om hans svære start i FCK her:

Tottenham Hotspur
Thomas Frank
F.C. København












