Kontroversielt United-hjørne frustrerer Forest: Virkelig dårligt Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Kontroversielt United-hjørne frustrerer Forest: Virkelig dårligt

De er stærkt utilfredse i Nottingham Forest-lejren efter en kontroversiel kendelse i opgøret mod Manchester United.

Nottingham Forests Sean Dyche taler med Morgan Gibbs-White
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Det endte uforløst mellem Manchester United og Nottingham Forest.

Efter to scoringer af hvert mandskab kunne begge hold gå fra banen med en frustrerende følelse af, at der var mere at hente.

Dog var frustrationen særligt stor i Forest-lejren, hvor de følte sig bortdømt undervejs.

Manchester Uniteds første mål kom nemlig fra et hjørnespark, hvor bolden muligvis ikke var ude over baglinjen. Det mener de i hvert fald ikke i Nottingham Forest.

- Det er ikke endeligt. Jeg har set det igen. Det er to beslutninger, der ikke er rigtige, som har gået i mod os. De giver hjørnespark, som ikke er hjørnespark. De giver en sidste uge og igen i denne uge. Det er en virkelig dårlig beslutning

- Det betyder en masse. Vi kæmper for vores liv for at komme op i tabellen, siger Nottingham Forest-cheftræner Sean Dyche ifølge BBC.

Nottingham Forests Sean Dyche taler med Morgan Gibbs-White
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Cheftræneren er ikke den eneste, der er frustreret over det. Også nogle af de aktører, som var lidt tættere på bolden ved kendelsen er irriterede.

Se situationen i klippet herunder:

- Vi indkasserede to dumme hjørnespark, som de scorede fra. Jeg tror ikke engang, den første var et hjørnespark. Fra hvor jeg stod, jeg var ret langt væk, alle drengene sagde i pausen, at bolden ikke var ude.

- Det er noget, der skal kigges på, for det har kostet os to ekstra point i dag. Det er tid til at fortsætte og få nogle flere point, siger Morgan Gibbs-White.

Selvom Forest følte sig bortdømt, så endte de alligevel med at få point. Opgørets resultat efterlader Nottingham Forest på rækkens 18. plads, hvor de stadig døjer med efterdønningerne af en skidt sæsonstart under først Nuno Espirito Santo og siden Ange Postecoglou.

Opgøret endte 2-2 efter et Forest-lyncomeback og et vidunderligt mål af Amad Diallo. Det kan du læse mere om her:

Vildt minut og Diallo-hammer: United og Forest deler i drama foto
Vildt minut og Diallo-hammer: United og Forest deler i drama

Mest læste

Notifications

Notifikationer