Hjulmand og Leverkusen er ikke en del af eliten: Bygger op til et ‘attack’
Kasper Hjulmand og Bayer Leverkusen er i færd med at bygge op til et angreb på Europas fodboldelite.

Den seneste tid er Bayer Leverkusen rendt ind i to alvorlige nederlag.
7-2 og 3-0.
De er blevet påført dem mod henholdsvis Paris Saint-Germain og Bayern München. To af klubberne, der tilhører den absolutte elite i europæisk fodbold.
En klub, som Bayer Leverkusen ifølge Kasper Hjulmand i øjeblikket ikke er en del af. Men de er i gang med at bygge op til at komme derop.
- Ja, der er et stykke. Den her klub har efter et par sæsoner med en meget, meget fast stamme haft en stor udskiftning. Jeg tror, det er 75 procent af alle spillede minutter, siden jeg er kommet, der er med nye spillere. Det samme med hele trænerteamet.
Siden Hjulmand har taget over, er der sammenlignet med tiden under Erik ten Hag blevet taget gode fremskridt.

Seks sejre, tre uafgjort og så de to føromtalte nederlag.
Det må siges at være godkendt for en klub, der indledte sæsonen med at tabe en kamp, spille en kamp uafgjort og efterfølgende fyre træneren.
Det er dog ikke ensbetydende med, at klubben er lige ved at være tilbage i eliten.
- Lige nu er vi der, hvor vi er og tager kamp for kamp. Vi får utrolig gode erfaringer i nogle ting. I spillet kan vi jo se, at vi kan komme tæt på, men vi er i gang med at bygge op og lave et attack på et eller andet tidspunkt.
- Men der er et stykke vej til de bedste i Europa for os i øjeblikket, siger Hjulmand til Viaplay.
Den danske cheftræner overtog tøjlerne efter hollandske ten Hag tilbage i begyndelsen af september.
Efter nederlaget på 3-0 til FC Bayern München indtager Bayer Leverkusen Bundesligaens femteplads med ti point op til lørdagens modstander, der fører an i rækken.
I opgøret var der sparet flere store profiler, blandt andre Harry Kane, og du kan læse mere om opgøret her:

Bayern München
Bayer Leverkusen
Kasper Hjulmand













