Ekspert revser dansk bomber: I dårlig form eller bare ikke god nok?
Norsk ekspert sætter spørgsmålstegn ved Kasper Høghs nuværende scoringstørke.

Det er svært at komme udenom, at Kasper Høgh har haft en rigtig fornuftig sæson i norske Bodø/Glimt.
Med 19 mål i 32 optrædener har den danske angriber set nettet blafre mere end de fleste, men den seneste tid har Høgh været inde i en større måltørke.
Det er kun blevet til et enkelt mål for danskeren i de seneste ti kampe, han har spillet, og det får nu det norske medie NRK's ekspert til at sætte spørgsmålstegn ved danskeren over for VG.
– Jeg synes, at det præger hans spil - han virker usikker, siger NRK-eksperten Carl Erik-Torp og fortsætter:
– Det er heller ikke sådan, at han ikke har haft chancer. Han har brændt straffespark og store muligheder. Det er for dårligt for en spids på Norges bedste hold, udtrykker eksperten.
Særligt Kasper Høghs manglende målform i Bodø/Glimts Champions League-kampe får fodboldeksperten til at undre sig.
- Spørgsmålet er, om han har kvaliteterne, bare er i dårlig form eller han slet og ret ikke er god nok, siger Carl-Erik Torp til VG.

Kasper Høgh får en ny chance for at komme tilbage på måltavlen, når Bodø/Glimt møder Vålerenga i Eliteserien.
Læs mere her:

Bodø/Glimt












