Slukøret Nartey: De ville det mere end os
Noah Nartey ærgrede sig ovenpå Brøndbys pokalexit efter forlænget spilletid i Farum.

📍 Campo på Right to Dream Park
Kort før lukketid lignede det, at Brøndby skulle snige sig videre i pokalen fra Farum med en snæver 2-1-sejr.
Noah Nartey havde lige gjort sparket BIF i front med et slangehug langs jorden, der blev placeret lige ude ved stolpen, udenfor Andreas Hansens rækkevide.
Men personlige fejl gjorde i sidste ende, at Vestegnsklubben blot to minutter senere kunne indkassere nok et udligningsmål i Farum fra indskiftede Villum Berthelsen på Right to Dream Park.
Det betød forlænget spilletid, og her slap Brøndby-tanken op til sidst. Det erkendte Brøndbys Noah Nartey også efter kampen.

- Vi kan jo sige, at de ville det så mere end os, og de kæmper mere end os. Desværre, fortalte en ærgerlig Noah Nartey efter kampen til Campo og de øvrige medier.
- Det vigtigste for os i dag, det var bare at kunne spille som et hold og kæmpe sammen. Men når man scorer et mål i det 84. minut, og vi indkasserer to minutter efter, så er det svært at vinde fodboldkampe. Bare at vi indkasserer målet, efter vi har scoret, det er frustrerende.
- Det er ærgerligt. Pokalen var en stor faktor for os. Nu hvor vi er ude af den, så må vi angribe det, vi kan angribe. Og det er ligaen, siger Noah Nartey til Campo og den øvrige presse.
Søndag skal Brøndby i aktion igen. Igen en sen udebanekamp af slagsen. Kl. 20 på kunstgræsset i Jysk Park, Silkeborg, hvor Silkeborg IF byder op til dans på det bonede plastikgræs.
Her kunne en lige så ærgerlig Steve Cooper fortælle - efter kampen i Farum - at skadessituationen i Brøndby er blevet yderligere forværret fremad mod søndagens opgør. Læs mere om det her.

Noah Nartey
FC Nordsjælland
Brøndby IF












