Liverpool-stjerne klarmelder sig selv
Ryan Gravenberch mener selv, at han er klar til at gøre comeback.

Ryan Gravenberch er klar.
På fredagens pressemøde var Liverpool-manager Arne Slot optimistisk omkring udsigterne til et comeback fra den hollandske midtbanespiller.
Det blev dog aldrig til en 100 procent klarmelding.
Ryan Gravenberch selv er ikke helt så forsigtig. Overfor Liverpools egen hjemmeside slår han nemlig fast, at han er i omdrejninger igen.
- Jeg er meget fortrøstningsfuld. Jeg havde en god træning i går (torsdag, red.), og det havde jeg også i dag. Alt er godt, jeg er klar i morgen, siger han.
Ryan Gravenberch har misset Liverpools tre seneste kampe som en konsekvens af den ankelskade, han pådrog sig mod Manchester United for to uger siden.

Han har dog nået at notere sig for syv kampe med to scoringer og et enkelt oplæg til følge i Premier League i denne sæson.
Han kan gøre comeback lørdag aften, når Liverpool klokken 21.00 tager imod Aston Villa hjemme på Anfield.
Liverpool












