FCK om nye tilgange: Vi tror, de har en fremtid i europæisk fodbold Foto: FCK Media

FCK om nye tilgange: Vi tror, de har en fremtid i europæisk fodbold

Forventningerne til Sheikh Jaw og Mustapha Nyassi er tårnhøje i FCK.

Foto: FCK Media

F.C. København kunne for kort tid siden løfte sløret for tilgangen af to nye spillere.

Der er tale om Sheikh Jaw og Mustapha Nyassi. Begge kommer til klubben til januar.

De skifter fra de gambianske mestre, Real de Banjul.

Foto: FCK Media

Og det er ikke bare for sjov, når en dansk klub vælger at hente to unge spillere hele vejen fra Gambia til København.

I FCK tror man nemlig på, at man har fået fingrene i et par talenter, der kan drive det vidt:

- Det er to spændende spillere, som vi ser et stort potentiale i, og som har valgt FCK i naturlig international konkurrence. Sheikh kommer med stærke offensive spidskompetencer – især i sine 1v1-situationer, hvor han bringer stor fart, temposkift og en god teknik.
 
- Mustapha er en fysisk stærk spiller med gode defensive 1v1-færdigheder og en rigtig god pasningsfod. Det er to spillere, vi tror har en fremtid i europæisk fodbold, og det bliver interessant at hjælpe dem til at tage de næste skridt i vores klub.

18-årige Sheikh Jaw er en offensivspiller, som gør sig mest på kanten, mens Mustapha Nyassi er en 17-årig højreback.

Bekræftet: FCK henter talentfuld duo i Gambia foto
Bekræftet: FCK henter talentfuld duo i Gambia

Mest læste

Notifications

Notifikationer