Brian Riemer forventer at have defensive landsholdsprofiler klar Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Brian Riemer forventer at have defensive landsholdsprofiler klar

Landstræneren er overbevist om, at de to stjerne vil være klar til at repræsentere Danmark.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der venter to vigtige landskampe forude for det danske landshold.

Her skal Brian Riemers mandskab først møde Belarus i Parken, inden turen går til Skotland.

På tirsdag præsenterer Riemer sin trup til de to kampe, og her må man forvente, at der er fundet plads til Joachim Andersen og Andreas Christensen.

De to forsvarsstjerner har haft skadesproblemer i efteråret, men Riemer forventer at have dem til rådighed.

Det fortæller landstræneren til Viaplay.

- Jeg er af den overbevisning, at de to herrer [Andersen og Christensen] er fully fit, når vi møder ind til samlingen, siger Brian Riemer.

Det bliver først for alvor et problem for landstræneren, hvis flere spillere på de samme positioner løber ind i problemer.

- Man kan godt undvære en, men begynder man at skulle undvære to eller tre i samme område, så bliver det lidt mere kryptisk i forhold til at finde løsninger. Dem skal vi nok finde, men det er klart, jeg håber ikke, det bliver tilfældet, siger Brian Riemer til Viaplay.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Landstræneren kan glæde sig over at gå ind til kampene med fremtiden helt på plads.

Brian Riemer skrev nemlig tidligere på ugen en ny kontrakt med DBU.

Læs mere om det her:

Officielt: Brian Riemer forlænger med DBU foto
Officielt: Brian Riemer forlænger med DBU

Mest læste

Notifications

Notifikationer