Bekræftet: FCK henter talentfuld duo i Gambia
F.C. København har skrevet under med to spændende talenter.

Som Campo og Tipsbladet torsdag kunne erfare, har F.C. København været på rov hos de gambiske mestre, Real de Banjul.
Her har Løverne hentet to talenter. 17-årige Mustapha Nyassi og 18-årige Sheikh Jaw.
Begge spillere tiltræder i januar 2026.
Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.
- Aftalerne med Sheikh og Mustapha er et godt eksempel på, hvordan vi arbejder strategisk og langsigtet med rekruttering i FCK Talent.
- FCK-modellen handler blandt andet også om at kombinere international rekruttering med en stærk lokal talentudvikling – og skabe et miljø, hvor spillere fra forskellige kulturer kan vokse sammen, lære af hinanden og udvikle sig til at kunne præstere på højeste niveau, fortæller udviklingsdirektør i FC København, Morten Grahn på klubbens hjemmeside.
De to gambianere starter på FCK's U19-hold.
Real de Banjul har tidligere produceret spillere til Superligaen som Bubacarr Sanneh, James Gomez og Yaya Bojang.

F.C. København












