Nordsjælland har aftale med komet: Bliver i hvert fald sæsonen ud Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nordsjælland har aftale med komet: Bliver i hvert fald sæsonen ud

I FC Nordsjælland forventer man ikke, at midtbanekometen er fortid allerede til vinter.

Caleb Yirenkyi, FC Nordsjælland
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Right to Dream Park

Caleb Yirenkyi har været på himmelkurs, siden han gjorde sit indtog i den danske Superliga.

Han har etableret sig som en profil på FC Nordsjælland-mandskabet og har tilmed fået debut på det ghanesiske landshold. Alt sammen i en alder af 19 år.

Det gør ham selvfølgelig til et oplagt salgsobjekt, men ifølge FCN-træner Jens Fønsskov Olsen, er det aftalen, at han bliver i klubben i hvert fald frem til sommer.

Det fortæller han til Campo og den fremmødte presse efter torsdagens pokalopgør mod Brøndby IF.

Her gjorde den unge ghaneser igen god figur, og det er noget, der vækker interesse, forklarer Jens Fønsskov Olsen.

- Ja, det må man nok sige [at man skal nyde ham, så længe han er her].

- Han er selvfølgelig en eftertragtet spiller.

Caleb Yirenkyi, FC Nordsjælland
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dog er FCN-træneren klar i spyttet, når det kommer til, om han kan få lov til at beholde midtbanejuvelen resten af sæsonen.

- Ja, ja. Det har jeg aftalt med ham, siger Jens Fønsskov Olsen.

Det er ikke engang givet, at han bliver skudt afsted til sommer, fortæller træneren.

- Eller endnu senere, lyder det fra Jens Fønsskov Olsen, som uddyber:

- Han er super glad for at være her, og vi er glade for ham. Vi har lige forlænget aftalen lidt, så han kan godt proppe noget mere på her.

Noget kunne dog tyde på, at aftalen måske ikke er helt så bindende, for Jens Fønsskov Olsen er ikke helt afvisende over for, at Yirenkyi kan ryge til vinter.

- Det håber jeg da ikke, afslutter han.

Tidligere i oktober forlængede FC Nordsjælland kontrakten med Caleb Yirenkyi, så den nu løber til sommeren 2030.

Han er indtil videre noteret for 32 kampe for Farum-klubben.

Frisparkshelt efter pokal-drama: Vi dominerede Brøndby foto
Frisparkshelt efter pokal-drama: Vi dominerede Brøndby

Mest læste

Notifications

Notifikationer