Vejle-profil om frasortering: Vi har respekt for hinanden
To gange i denne sæson har den ruinerende Christian Sørensen været helt ude af Vejle-truppen.

Christian Sørensen var tilbage i Vejle-truppen, da de i pokalen slog IF Lyseng med 4-0.
Men en plads i truppen har ikke været en selvfølge for den erfarne Vejle-profil i denne sæson.
Sørensen var nemlig ikke en del af holdet, da Vejle tabte 2-1 til Silkeborg, og heller ikke mod Sønderjyske var han at finde i Ivan Prelecs trup.
Ifølge Christian Sørensen er der dog ingen konflikt mellem ham og træneren.
- Alt hvad der sker mellem Ivan og mig, holder vi inde på trænerkontoret. Jeg har ikke noget dårligt at sige om Ivan.
- Han har behandlet mig meget respektfuldt, og vi har stor respekt for hinanden med mange gode snakke.
- Hvad der har stået i medierne er, hvad det er. Jeg forholder mig til det, som Ivan og jeg snakker om, siger Christian Sørensen til tvSyd og TV 2 Sport.

Udspillet kommer efter, at Ivan Prelec forklarede frasorteringen af Sørensen således til Campo:
- Christian er en god spiller, det er der ingen tvivl om. Men vi er også nødt til vælge spillere, der kan sætte holdet før individet, og der kan arbejde i holdets tjeneste, sagde han.
Om Christian Sørensen er med i Vejles næste trup, bliver afgjort søndag den 2. november, når Vejle besøger Sønderjyske.

Vejle Boldklub












