Sønderjyske-træner om rødt kort: Sikker på Mortensen ikke falder let
Patrick Mortensen var involveret i meget efter sit indhop onsdag aften – blandt andet i situationen, der gav rødt kort til Sønderjyske.

Patrick Mortensen måtte onsdag aften vige pladsen i AGF's startopstilling for Youssouph Badji, der for en sjælden gangs skyld fik chancen fra start, da De Hviie mødte Sønderjyske i Oddset Pokalen.
Mortensen startede på bænken, men AGF-målræven endte alligevel med at løbe med overskrifterne, da han efter sin indskiftning både trak et rødt kort til Sønderjyske og blev matchvinder med målet til 2-1, der sendte AGF i kvartfinalerne.
Det røde kort blev tildelt til Maxime Soulas, der fik raget to gule kort til sig, og særligt kort nummer to, hvor Mortensen var involveret, var ved første øjekast kontroversielt.
Sønderjyskes træner, Thomas Nørgaard, mener dog ikke, at Mortensen overspillede situationen.
- Jeg kender Patrick Mortensen. Han er en dejlig mand og en dygtig spiller, så jeg er helt sikker på, at han ikke falder let.

- Jeg gider ikke, at det er dommerne, vi skal stå og tale om. Det er åbenbart en af dem, jeg kan forstå fifty-fifty-domme, og den faldt jo ud til, at han mente at Max skulle straffes, siger Thomas Nørgaard til Campo og den øvrige presse.
Sønderjyske-chefen havde ikke det bedste udsyn til situationen live, men Nørgaard nåede at tage et hurtigt kig på den efter slutfløjt, og cheftræneren giver sit besyv på situationen, der resulterede i, at Sønderjyske spillede i undertal i knap 25 minutter.
- Det eneste, jeg kan konstatere, det er, at det er to store, stærke spillere med masser af rutine, der har fat i hinanden.
- Og i det, så vurderer de, at Max har mere fat åbenbart, eller i hvert fald gør noget, som han ikke må. Det er Redders og kompagnis vurdering, siger Nørgaard.
AGF vandt kampen med 2-1 og er klar til kvartfinalerne i pokalturneringen.
Nørgaards trænerkollega, Jakob Poulsen, lavede to ændringer i pausen, og efter kampen forklarede han hvorfor:

AGF
Patrick Mortensen
Sønderjyske












