Djurgården-træner afslører plan for at gøre dansker til svensk topscorer Foto: Action Images via Reuters/Andrew

Djurgården-træner afslører plan for at gøre dansker til svensk topscorer

August Priske er i skrivende stund delt topscorer i Allsvenskan.

Foto: Action Images via Reuters/Andrew

August Priske har banket mål ind på samlebånd i denne Allsvenskan-sæson for Djurgården.

Senest mod IFK Värnamo blev det til to basser fra det danske stjerneskud, og det bragte hans sæsontotal op på 17 scoringer.

Priske er nu delt topscorer i den bedste svenske række, og angriberens cheftræner, Jani Honkavaara, så gerne, at han slutter som topscorer - ja, han vil faktisk gøre sit for at hjælpe ham på vej mod scoringstitlen.

- Måske får han lov til at tage sig af vores straffespark, men vi får at se. Vi arbejder på det.

Foto: Action Images via Reuters/Andrew

- Jeg har godt tænkt på, om vi kan skaffe ham titlen. I sidste kamp lod vi ham blive på banen, så han kunne score hattrick, men det gjorde han sgu ikke, siger Jani Honkavaara til Aftonbladet.

Der resterer to runder af sæsonen i Allsvenskan. Djurgården møder IFK Göteborg og Östers IF i de sidste to kampe.

Priske er delt topscorer med Nahir Besara fra Hammarby.

I Djurgården-omklædningsrummet bliver han kaldt den danske Haaland:

Djurgårdens danske Haaland på vej væk? Anderson er sikker foto
Djurgårdens danske Haaland på vej væk? Anderson er sikker

Mest læste

Notifications

Notifikationer