Trupnyt: Randers må undvære nøglespiller mod Esbjerg
Randers FC må undvære en midtbaneprofil i pokalkampen mod Esbjerg.

Onsdag aften ruller pokalbolden, og Randers FC skal en tur til vestkysten for at møde Esbjerg fB.
Rasmus Berthelsens 20 udvalgte er netop blevet offentliggjort, og Hestene må klare sig uden Mathias Greve.
Greve spillede 88 minutter i weekendens pointdeler mod Sønderjyske, men Randers-profilen er helt ude af truppen i onsdagens pokalkamp.
Kronjyderne er også uden Oliver Jones, Elias Andersson og Stephen Odey.
Alle tre var heller ikke med mod Sønderjyske.
Pokalkampen i Esbjerg fløjtes i gang klokken 19:00 og kan ses på Viaplay.
Her er den fulde Randers-trup til kampen mod Esbjerg:
Paul Izzo
Lucas Lissens
Daniel Høegh
Wessel Dammers
John Björkengren
Mohamed Touré
Amin Al-Hamawi
Norman Campbell
Elies Mahmoud
Frederik Lauenborg
Laurits Raun Pedersen
Musa Touré
Sabil Hansen
Ousseynou Fall Seck
Oliver Olsen
André Rømer
Mike Themsen
Jannich Storch
Max Albæk
Nikolas Dyhr

Randers FC
Esbjerg fB













