Hobro-profil vil drille FCK igen: Alt kan ske i pokalturneringen Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hobro-profil vil drille FCK igen: Alt kan ske i pokalturneringen

Hobro byder onsdag aften de forsvarende mestre velkommen i Oddset Pokalens ottendedelsfinaler.

Villads Rasmussen afleverer bolden mod AaB.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

F.C. København er ikke altså for stærkt kørende i øjeblikket.

Det er en måned siden, at de danske mestre senest har vundet en kamp, og onsdag aften er der en plads i Oddset Pokalens kvartfinaler.

Her skal københavnerne møde Hobro, der øjner en mulighed for at avancere på bekostning af de slagne løver.

- Man kan jo kigge lidt tilbage på vores sidste møde, hvor vi fik dem ud i straffesparkskonkurrence. Det er jo, hvad der kan ske i de her pokalkampe, siger Hobro-spilleren Villads Rasmussen til klubbens hjemmeside.

Selvom han erkender, at FCK er på et andet niveau end det nordjyske hold, kaster 23-årige Villads Rasmussen ikke håndklædet i ringen på forhånd.

- Hvis vi rammer en god dag, og det er stolpe ud for dem, så skal vi nok kunne gøre det svært for dem - på trods af at de er større end os.

- Det kan jo være en af de største kampe i sæsonen for et mindre hold som os, så har man det med at finde lidt ekstra procenter frem. Derfor kan det godt blive svært for de større hold, siger Villads Rasmussen.

Villads Rasmussen afleverer bolden mod AaB.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der er kampstart mellem Hobro og F.C. København onsdag aften kl. 17:45. Kampen kan ses på Viaplay.

Jacob Neestrups tropper har det ikke nemt for tiden.

Læs mere her:

FCK sakker bagud: Vi er som hold et svært sted foto
FCK sakker bagud: Vi er som hold et svært sted

Mest læste

Notifications

Notifikationer