Efter fanprotester: Divisionsforeningen lægger sig fladt ned
Brøndby IF får ikke flere sene søndagskampe i denne sæson, skriver Divisionsforeningen.

Brøndbys fanprotester mod sene kamptidspunkter har tilsyneladende givet pote.
Onsdag skriver Divisionsforeningen i en pressemeddelelse, at Brøndby ikke vil få flere søndagskampe klokken 20:00, når resten af sæsonens tilrettelæggelse laves.
I samme ombæring beklager man for, at Brøndby har haft for mange sene kampe.
- Divisionsforeningen, som er endelig ansvarlig for kamptilrettelæggelsen, beklager, at samme klub har fået så mange kampe søndag kl. 20, og vil finde en løsning, så det ikke sker igen.

- Divisionsforeningen vil fremover kigge på en løsning, så enkelte klubber ikke får så stort et antal kampe kl. 20 søndag – og kigger også på at lave flere alternative spilletidspunkter, lyder det i pressemeddelelsen.
Brøndby har på det seneste haft mange sene søndags- og mandagskampe, og det har vækket stor utilfredshed i blandt Brøndby-fangrupperinger.
Senest mod OB resulterede det, at medrejsende tilhængere kastede tennisbolde og chokolademønter ind på banen i protest.
For to runder siden i Fredericia blev kampen også afbrudt af bamsekast.
Brøndby IF har efter Divisionsforeningens udmelding været ude at bifalde sin fans for deres protest:

Brøndby IF












