Burnley-målmand valgte Fredericia trods interesse fra England og Frankrig Foto: FC Fredericia

Burnley-målmand valgte Fredericia trods interesse fra England og Frankrig

Etienne Green havde interesse fra udenlandske klubber, men endte i sidste ende i FC Fredericia. Til Campo fortæller han hvorfor.

Etienne Green præsenteres i FC Fredericia.
Foto: FC Fredericia

📍 Campo i Fredericia

Etienne Green er nok en af de spillere i FC Fredericia, der render rundt med det mest imponerende CV.

Med kampe i Ligue 1 for St. Etienne og en fortid hos Burnley var der store forventninger til den nye Fredericia-målmand, da han blev hentet ind denne sommer.

Green fortæller i et interview med Campo, at han takkede nej til tilbud fra engelske og franske klubber for at tage til FC Fredericia.

- Der var kontakt med et par andre klubber, lidt diskussioner og sådan, men jeg talte med staben i Burnley, og de fortalte mig, at det ville være en god mulighed for at tage til FC Fredericia, siger Etienne Green til Campo.

Det var særligt Burnleys danske assistent Henrik Jensen, der prajede Green i retning af Danmark, fortæller den britiske keeper.

- Han sagde, det var en mindre klub på vej frem, men at der var mange gode spiller og en god stab. Han fortalte mig en del af dansk fodbold, og det meste var godt, siger Etienne Green.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Etienne Green præsenteres i FC Fredericia.
Foto: FC Fredericia

I øjeblikket må Etienne Green dog se sig overgået af Mattias Lamhauge, der har stået størstedelen af kampene, siden Green er kommet til klubben.

Det har dog ikke taget modet fra den 25-årige målmand, der peger på en af årsagerne til, at han i øjeblikket er på bænken.

- Det er ikke nemt med sproget. Jeg er den eneste, der ikke taler dansk her, og det er jo lidt specielt, for i fodbold har klubber jo ofte internationale spillere. Men de andre spillere er gode til at tage sig af mig, så jeg føler mig ikke alene, siger Fredericia-målmanden til Campo.

FC Fredericias cheftræner, Michael Hansen, erkender da også, at Etienne Green måske blev kastet for løverne lidt for hurtigt.

Læs mere om det her:

Fredericia-træner erkender: Green kom i spil for tidligt foto
Fredericia-træner erkender: Green kom i spil for tidligt

Mest læste

Notifications

Notifikationer