OB forlænger med lovende forsvarsspiller
Der er blevet sat et ekstra år på kontrakten for en af OB’s unge talenter.

En af OB's unge akademister har fået forlænget aftalen.
U17-spilleren Magnus Dalager har takket ja til at få sat et ekstra år på kontrakten med den fynske klub.
Det skriver klubben tirsdag eftermiddag på sin hjemmeside.
Den nye aftale løber frem til sommeren 2028.
Der er både tilfreds at spore hos klubbens akademichef Tonny Hermansen og Magnus Dalager.
- Det er dejligt at kunne sikre sig et år mere, især når jeg lige er startet på studiet. Jeg nyder at være her, så det er dejligt at fortsætte, siger Magnus Dalager og fortsætter:
- Drømmen er at komme op på førsteholdet eller måske et udlandssalg. Jeg vil jo allerhelst bare ud at spille fodbold på professionelt plan, siger den unge OB-spiller.
Også Tonny Hermansen udtrykker glæde over, at Dalager bliver i klubben resten af sine ungdomsår.
- Det er en spiller, der har vores DNA. Han er hårdtarbejdende, løber mange meter og samtidig har han udviklet sin tekniske formåen. Jeg forventer mig meget af ham de næste par år, og derfor er vi selvfølgelig også glade for at forlænge, siger akademichef Tonny Hermansen.

OB's førstehold spillede mandag aften et noget dramatisk opgør mod Brøndby IF.
Faktisk var kampens dommer tæt på at trykke på stop-knappen.
Læs mere her:

OB












