Lyngby præsenterer ny strategi: Vil være blandt top 8 i Danmark
Store ændringer venter i traditionsklubben Lyngby.

Lyngby Boldklub er i denne sæson at finde i landets næstbedste række, men sådan skal det ikke være for længe.
I hvert fald ikke hvis klubbens nye strategi skal være en succes.
Under titlen "Nye rammer - større mod - samme sjæl" forventer den sjællandske klub i takt med det nye stadionprojekt at løfte sløret for klubbens nye strategi.
Den skal gerne i sidste gerne føre klubben tilbage blandt landets bedste 12 klubber - og på sigt blandt top 8 i Danmark.
- Vi ser Lyngby Boldklub som en Superliga-klub. Vi lykkedes med at få tre år i Superligaen sidst, og det var historisk. En oprykning til sommer står øverst på listen, for vi skal tilbage, – men vi er klar over, der fortsat er et stykke arbejde at gøre for at være stabile i Superligaen, siger klubbens administrerende direktør Andreas Byder og fortsætter:
- Det nye stadion skal skabe rammerne for, at vi kan tage et endegyldigt skridt op i top 8 i Danmark og genskabe drømmen om, at vi kan komme endnu videre end det,” fortæller Andreas Byder.
Helt konkret skal der omkring førsteholdet gælde fire strategiske temaer - spillestil, transition, trupsammensætning og rekruttering.
De store forventninger kommer dog ikke uden en økonomisk investering.
Klubbens hovedaktionærer i Friends of Lyngby har vedtaget at gå i gang med at udvide kredsen af Friends.
Det betyder, at klubbens ejere om inden længe vil gå i gang med en kapitaludvidelse, der kan bidrage med op til 50 millioner kroner.
Du kan læse mere om klubbens nye strategi her.

Lyngby Boldklub er efter 14 spillerunder at finde på tredjepladsen i Betinia Ligaen.
Foran dem ligger Hillerød Fodbold på førstepladsen med Hvidovre IF som nærmeste forfølger.
Du kan se stillingen i Betinia Ligaen ved at klikke her.

Lyngby Boldklub












