Klaiber frygter tilskuerstraf: Håber ikke den bliver for stor Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Klaiber frygter tilskuerstraf: Håber ikke den bliver for stor

Sean Klaiber er helt og aldeles klar over, hvad der venter.

Daniel Wass og Sean Klaiber.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mandagens opgør mellem OB og Brøndby IF blev undervejs afbrudt i længere tid.

Det skyldes, at de medrejsende Brøndby-fans havde et budskab, de gerne ville dele.

Utilfredsheden omhandlede TV-rettighedshaverne og de sene kamptidspunkter i 3F Superligaen.

Det kom til udtryk, da Brøndby-fansene begyndte at kaste både tennisbolde og guldmønter på banen.

Protesten skete med tilråbet "FUCK DBU" og et banner, hvor der stod "UDEN OS, INTET TV-GULD".

Spillere fra begge hold endte med at blive sendt i omklædningsrummet, men efterfølgende kunne Daniel Wass og Sean Klaiber ses løbe ned til de medrejsende fans.

Sidstnævnte forklarer, at man forsøgte at tale fansene til fornuft på grund af den betingede tilskuerstraf, som Brøndby har hængende over sig fra pokalkampen mod B.93.

- Det var derfor, jeg gik derned. Det var hovedårsagen. Siden jeg kom til klubben, har fansene været fantastiske. Fantastiske!

- Jeg har aldrig oplevet sådan en vibe med fans før, og vi alle har brug for dem på stadion. Så det var derfor, jeg gik derned for at sige til dem: "Folkens, vi har brug for jer."

- Jeg håber, ikke straffen bliver for stor, for vi har brug for dem, siger han til Campo og de øvrige fremmødte medier efter slutfløjt.

Sean Klaiber nede ved Brøndby IF's fans.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Brøndby IF endte med at vinde kampen 1-4 efter en lang omgang tillægstid.

Du kan se højdepunkter fra kampen - og også afbrydelsen - i videoen øverst i artiklen

Nedenfor kan du læse mere om den straf, der nu efter alt at dømme venter Brøndby IF:

Dyr Brøndby-sejr i Odense: Kigger ind i uundgåelig kæmpestraf foto
Dyr Brøndby-sejr i Odense: Kigger ind i uundgåelig kæmpestraf

Mest læste

Notifications

Notifikationer