Grønning og tidligere AGF-profil sender Hertha Berlin videre i DFB-Pokalen Foto: Hertha BSC

Grønning og tidligere AGF-profil sender Hertha Berlin videre i DFB-Pokalen

Den tidligere Superliga-bomber var på pletten i tysk pokalfodbold.

Sebastian Grønning holder en Hertha-trøje op.
Foto: Hertha BSC

Sebastian Grønning skiftede denne sommer Ingolstadt ud med Hertha Berlin.

Her er den danske angriber kommet fint fra start med tre mål i ny optrædener, og tirsdag aften fik den tidligere Superliga-angriber sendt sæsontotalen op på fire mål.

Hertha Berlin tog hjemme imod Elversberg i DFB-Pokalen, og her var den 28-årige dansker med fra start.

Det var dog ikke Grønning, der åbnede ballet i holdets 2-0-sejr.

Holdkammeraten Michael Cuisance stod for at bringe Hertha Berlin foran allerede efter et kvarter.

Den føring holdt indtil godt en times spil, hvor Sebastian Grønning slog til.

Et hjørnespark blev slynget ind i feltet, og på bagerste stolpe stod den snu dansker klar til at stange bolden ind til 2-0.

Dybt inde i overtiden blev Hertha Berlin tildelt et straffespark, men da Grønning allerede var blevet skiftet ud, fik han ikke ansvaret fra pletten.

Det gjorde derimod den tidligere AGF-profil Jon Dagur Thorsteinsson, der omsatte sparket fra pletten til slutresultatet 3-0.

Det var nok til at sende Hertha Berlin videre på bekostning af Elversberg.

Elversberg er ellers placeret fem pladser over Hertha Berlin i 2. Bundesligaen i skrivende stund.

Her må Grønning og holdkammeraterne tage til takke med en ottendeplads efter de første ti kampe.

Sebastian Grønning holder en Hertha-trøje op.
Foto: Hertha BSC

Andetsteds var danskerklubben Wolfsburg i aktion, men endte med en stor skuffelse.

Læs mere her:

Kæmpe nedtur: Eriksen og Wolfsburg færdige i DFB Pokal foto
Kæmpe nedtur: Eriksen og Wolfsburg færdige i DFB Pokal

Mest læste

Notifications

Notifikationer