Baneinvasion: Dansk trio med i hollandsk pokalfiasko Foto: FC Emmen

Baneinvasion: Dansk trio med i hollandsk pokalfiasko

Tre danske talenter fik fuld tid, da FC Emmen røg ud af den hollandske pokalturnering.

Lukas Larsen præsenteret i FC Emmen.
Foto: FC Emmen

Tirsdag aften blev en dag til glemmebogen for FC Emmen.

Den hollandske klub, der trænes af Menno van Dam, havde Adam Claridge, Lucas Larsen og Christian Østergaard med fra start til pokalopgøret mod VV Hoogeveen.

Hoogeveen spiller til daglig i den fjerde bedste række i Holland, mens Emmen gør sig i den næstbedste.

Derfor var Menno van Dams mandskab store favoritter til opgøret, men det endte med en stor skuffelse.

Halvvejs inde i anden halvleg kom hjemmeholdet fra Hoogeveen foran med 1-0 på et straffespark, og det blev kampens eneste scoring.

Dermed blev de tre danske talenter involveret i noget af en pokaloverraskelse, hvor banen efterfølgende blev invaderet af hjemmeholdets euforiske fans.

I den næstbedste række i Holland kører det heller ikke særlig godt for FC Emmen.

Klubben er i øjeblikket placeret på 11. pladsen, men håber på at kunne spille sig med i playoff, hvilket vil kræve minimum en ottendeplads.

Lukas Larsen præsenteret i FC Emmen.
Foto: FC Emmen

Lucas Larsen har længe imponeret Menno van Dam - også da de to var i Danmark, fortalte den hollandske træner til Campo tidligere på måneden.

Læs mere her:

Brøndby-talent var på listen i AaB – nu storimponerer han i Holland foto
Brøndby-talent var på listen i AaB – nu storimponerer han i Holland

Mest læste

Notifications

Notifikationer