Kaos i Odense: Brøndby-protest afbryder kamp Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kaos i Odense: Brøndby-protest afbryder kamp

Opgøret mellem OB og Brøndby blev afbrudt i en rum tid på grund af protester fra udebaneafsnittet.

Brøndby fans med et banner med teksten "Uden os intet tv-guld"
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
OB
v t u v v
1 : 4
Slut
Brøndby IF
t v v v u
J. Gomez
90'+12'
B. Tahirović
17'
Nicolai Vallys
31'
Marko Divković
43'
F. Bundgaard
80'

Der er kaos i Odense.

Opgøret mellem OB og Brøndby IF blev nemlig afbrudt i et godt stykke tid, da de blå-gule fans gav deres mening til kende.

I en stor protest mod TV-rettighedshaverne og de sene kamptidspunkter i 3F Superligaen begyndte gæsterne fra Vestegnen at kaste både tennisbolde og guldmønter på banen, hvilket fik kampen afbrudt.

Protesten skete med dertilhørende tilråb "FUCK DBU", og et banner, hvor der står "UDEN OS, INTET TV-GULD".

Br'ndby-fans.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Først forsøgte Brøndby-spillerne at hjælpe kontrollørerne med at samle både tennisbolde og mønter op, hvorefter begge mandskaber blev sendt i omklædningsrummet.

Efterfølgende forsøgte Daniel Wass og Sean Klaiber at få Brøndby-fansene til at stoppe med at kaste ting på banen, hvor Wass var helt ude og have fat i fansene.

Kort tid efter blev kampen genoptaget, hvor stadionspeakeren i samme ombæring gjorde det meget klart, at hvis det sker igen, så vil kampen blive aflyst.

Brøndby spiller i denne uge tre kampe. Mandag aften klokken 19:00 i Odense, torsdag aften klokken 20:45 i Farum og søndag aften klokken 20:00 i Silkeborg, hvorfor debatten om de sene kamptidspunkter er særligt betændt i denne uge.

Mest læste

Notifications

Notifikationer