Isaksen imponerede i sæsonens første starter – kom bag på Sarri
Selv Lazio-cheftræner Maurizio Sarri var overrasket over Gustav Isaksens niveau.

Det er sådan, man spiller sig tilbage i startelleveren.
Efter en besværet sæsonstart med kyssesyge, er Gustav Isaksen igen begyndt at kunne spille fodboldkampe.
Den danske landsholdsspiller har dog måtte tage til takke med en rolle som indskifter i begyndelsen.
Søndag aften fik han så chancen fra start for første gang i denne sæson, da Lazio besejrede Juventus med 1-0.
Og selvom det ikke ligefrem blev et opgør i offensivens tegn, så formåede Gustav Isaksen i høj grad at imponere Maurizio Sarri.
- Man har kunnet se, at Isaksen forbedrede sig til træning, men ikke på det her plan. Det var også en stor overraskelse for os, siger den garvede Lazio-cheftræner ifølge Gianluca Di Marzio.

Det var danskerens blot fjerde kamp i denne sæson.
Med sejren kravler Lazio op på 10. pladsen i Serie A. Juventus ligger nummer otte.

Lazio
Gustav Isaksen












