Napoli opdaterer på stjernes skade: I gang med genoptræning
Kevin de Bruyne måtte udgå af weekendens brag mod Inter.

I weekendens topbrag i Serie A mødtes Napoli og Inter i dyst om førerpositionen i Italien.
Den kamp kunne Napoli trække sig sejrrigt ud af med et 3-1-resultat.
Men der var ét enkelt problem: Kevin de Bruyne måtte nemlig udgå med en skade i det 37. minut. Selvom napolitanerne klarede sig uden den belgiske stjerne, så vil Antonio Conte helst ikke undvære De Bruyne.
Her havde han netop scoret til 1-0 på et straffespark.
Nu giver Napoli en opdatering på skaden.
Der er tale om en muskelskade i det højre lår, som De Bruyne er blevet tjekket for.
Det er samme lår, som han for få år siden havde så store problemer med, at han måtte opereres.

En fibersprængning kan have en restitutionstid på alt fra et par uger til et par måneder.
Napoli skriver, at De Bruyne allerede er påbegyndt et planlagt program for at få den 34-årige anfører på benene igen. Dog meldes der intet ud om varighed af skaden.
Det tyder dog ikke på, at det er så slemt, at Kevin De Bruyne skal opereres.
Imens er der sket andre store ting i Serie A hos Juventus.
Læs mere herunder:

Napoli
Kevin De Bruyne












