Forbløffet Arp efter Wass-batalje: Var kun til gult
Fiete Arp forklarer det røde kort, som han trak på Daniel Wass mandag aften.

📍 Campo i Odense
Daniel Wass blev den store skurk for Brøndby mandag aften.
Brøndby-anføreren mistede besindelsen halvvejs i anden halvleg i, hvad der lignede en hævnaktion på Fiete Arp.
Og nu forklarer OB's tyske stjerne, hvad der skete forud for hændelsen.
- Vi var i et kontraløb, da jeg greb fat i hans trøje. Der var lidt for at provokere, og dommeren så det ikke. Og så blev han lidt i hans følelsers vold, tror jeg, og han løb ind i mig, udtaler Arp til Campo og den fremmødte presse efter opgøret.

Dommer Frederik Svendsen takserede det først til et gult kort, men ændrede efter et VAR-tjek til et rødt kort og en direkte udvisning til Wass.
En hård dom, mener tyskeren.
- Uden at jeg vil stikke dommeren i ryggen, så synes jeg gult kort, havde været fint, for det var ikke en albue. Jeg blev ikke ramt særlig meget.
Fiete Arp fortæller, at den slags bataljer, er en del af fodbolden, og derfor er der heller ingen bad feelings med Wass. De to fik lejlighed til at udveklse et par ord efter opgøret, der endte med en 1-4-sejr til Brøndby.
- Vi har lige snakket sammen, og det alt er fint. Vi undskyldte begge to, og altså, hvad der sker på banen, bliver på banen, slutter Arp.
Opgøret blev skæmmet af en aktion fra Brøndbys fans, som fik direktøren til at komme med opråb. Læs mere her.

Brøndby IF
OB
Daniel Wass












